Historie
I 1600-tallet havde Hejls Nor to sluser til Lillebælt med udløb under landevejsdæmningen mellem Hejls og Meng. Det betød, at noret reelt fungerede som ferskvandssø indtil begyndelsen af 1700-tallet, hvor Lillebælt brød igennem dæmningen og ødelagde forbindelsesvejen. Først i 1843 kom der egentlig bebyggelse til Hejlsminde, og de følgende år blev stedet gjort til udskibningssted for korn, og der blev bygget et pakhus til formålet. Efterhånden kom fiskere, teglværksarbejdere samt handelsmænd til, og alt tydede på en fredelig udvikling indtil nederlaget til Tyskland i 1864 og afståelsen af Sønderjylland, herunder den sydlige del af Hejlsminde.
Med tabet af de sønderjyske landsdele, var Hejlsminde med ét blevet et grænsested. Den dansk-tyske grænse gik lige igennem sluseudløbet, og man oprettede toldsteder med bevogtning på begge sider af landegrænsen. I 1911 etablerede Kolding Sydbaner jernbanelinjen Kolding-Hejlsminde, hvilket betød, at fiskerlejet efterhånden blev et yndet ferie- og udflugtsmål pga. dets beliggenhed ved vandet i den sydøstligste danske del af Jylland. Hejlsminde Badehotel blev opført i 1912 og regnes i dag som et vartegn for stedet.
Efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 opførte man en bro over sluseudløbet i 1923; Hejlsminde havde igen fået et sønderjysk opland mod syd. Denne bro blev i 1973 erstattet af den nuværende bro. Jernbanelinjen til Kolding blev nedlagt i 1948, og stedet mistede efterfølgende sin handelsmæssige betydning. I løbet af 1950´erne, 60´erne og 70´erne skød en række sommerhusområder op omkring det gamle fiskerleje, og området har siden hovedsageligt ernæret sig ved turisme.
Den gamle grænse ved Hejlsminde
Hejlsminde havn